Den multimodale tekst herover styrer bevidst læserens læserækkefølge og valg af læsestrategier. Som metatekst er det netop denne styring, som teksten handler om. Teksten er et eksempel, der kunne gælde min blog. Hvilken rækkefølge ønsker jeg læseren skal læse hvad i? Og hvad skal læseren forstå af ved det læste? Der er styret med: farvevalg, ny farve nyt indhold. Der er skabt kohærens med den gennemgående grønne bjælke tværs over opslaget, som holder delene sammen i en helhed. Der er skabt fokus på det semantiske med forskellige farver, som går igen i blokkene i venstre kolonne OG i overskrifterne: punktlæsning, skimming og nærlæsning, der har den samme farve i de store blokke til venstre og i de svævende overskrifter. På den måde får udtryk/struktur (grammatik) og indhold (semantiske struktur/rødetråd) en sammenhæng. Dét er præcis, hvad jeg skulle kunne opnå i min egen blok.
Ét er at forstå det teoretisk og genkende det UDFØRT (som jeg kan her). Et andet er SELV at kunne være producent af så nuanceret betydning, det kræver udtryksfærdigheder på programmering og visualitet, som jeg ikke er i besiddelse af, selvom jeg kan stille krav til andre. Den studerende, der afleverede dette studieprodukt var da også en grafiker uden beskæftigelse som var i gang med at "efteruddanne" sig til lærer.
Hejsa. Det er rigtig spændende med det multimodale. Jeg har lige kastet mig over http://www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/videnom_15_6.pdf og er blevet optaget af, om bloggen i virkeligheden er ikke er et velegnet sted til både at arbejde med selv at konstruere multimodale materialer samtidig med at man skriver/opbygger sin viden.
SvarSletMeget spændende Mette. Jeg begyndte straks at reflektere da jeg læse din blog.Jeg tænker, at det du beskriver, er det vi forsøger at gøre når vi "leder" vores patienter gennem deres patient forløb. De forskellig forløb, har forskellige farver, som går igen på det informations materiale vi sender ud forud for en undersøgelse, til det informations materiale vi medgiver dem til en evt. operation, til de streger de skal følge i gulvet alt efter hvilket problem de kommer med og det forløb de skal følge, inden for min ortopædkirurgiske verden. Vi bruger, som jeg ser det du beskriver, på en måde så patientene genkender farven og derved nemmere kan navigere rundt i, for dem, nye verden.
SvarSletJeg må dykke dybere ned i teorien omkring det og se dens anvendelses muligheder.